tirsdag den 29. november 2011

Hvis ikke man kan huske.....

må man føle...eller hvordan det nu er....


Jeg har været elendig - startede langsomt over ugen, og kuliminerede torsdag. Her skulle vi være 8 til fødselsdag hos svigerfar TROEDE jeg, men vi var 14 - det var langt mere end jeg kunne rumme. Så endte med at blive helt rundforvirret og kunne slet ikke finde rundt på plejehjemmet. Julen skal jo passes - dårlig eller ej.


Så i week-enden skulle der jules som vi plejer, jeg fik lavet guilande til kirkegården og kalenderdekoration om lørdagen. Adventskrans og grene i loftet om søndagen. Resten ordnede maleren og mindsten. Jeg blev hjemme fra juleoptog og dertilhørende Gløgg hos svigermor.
Heldigvis havde jeg fået ordnet adventsgaver til de store.

De samme juleforberedelsesritualer som sidste år, og året før og......
Jeg er fra et hjem uden de store juleritualer, men har selv indført det jeg syntes er hyggeligt. Ungerne er dermed blevet fra et hjem med juleritualer, og det er sjovt at høre, hvordan de nu leder efter ting der ligner det de er vant til hjemmefra. Da de boede hjemme var det jo bare noget der "var" - nu skal de selv jule, og syntes der "mangler" noget.
Hvert år hænger jeg en stor mængde kugler op i lærkegrene med lav - og det er noget af en udfording at finde lavgrene efterhånden. Så flere mdr. før begynder jeg at kigge ud af vinduerne efter lærk når vi er på farten, og i år fandt jeg dem da vi var på vej til Herning.
Har købt nye kugler i år, men kan jeg huske hvor jeg har lagt dem.......


Har også været på genbrug hvor jeg fandt en fin stjerne der nu hænger i gevæksthuset. Fandt også disse fine "sølv" lysholdere, 2 kr. stk, I LIKE.
På billedet anes også årets "juleflue" - det er ikke skidt (men det kunne det sq* sagtens have været ;).

Mens jeg juler og har det dårligt tænker jeg at jeg herxer - yes NU sker der noget. Alle mine symptomer er vendt tilbage for fuld skrue og jeg kan ikke tåle lyd, lys, indtryk, bevægelse osv.
Ikke meget julefrokostfest til mig - må ikke drikke alkohol da minocyclin (eller er det Quensyl) har antabus effekt - og jeg skal bruge alkohol for at dæmpe symptomerne der kommer når jeg er sammen med mange - så ingen fester til mig i år :(.


Mandag morgen "triller" jeg så piller til både maleren og mig selv.
Begynder at tælle hvor mange Cipramil jeg har brugt siden jeg fik sidste dosis d. 14/11 - hmnn.....7 - det er jo ligesom lidt for lidt på 14 dage.....
Så jeg har endnu engang glemt det i en uge - er sq* da utroligt altså.
Jeg kan ikke mærke forskel på dette og så de symptomer jeg har når jeg bliver overbelastet, forskellen er ens.

Så nu har jeg trappet ned fra 20 til 10 mg, da jeg uforvarende fik taget en kold tyrker, IGEN.
Sidst trappede jeg ned fra 40-20 - nu skal det være helt slut.
Har lige læst Cipramil er skyld i hjerteproblmer og endnu værre, hjertestop - så hvorfor spise noget jeg dybest set ikke har følt jeg havde behov for.


Næste uge er det atter tid for blodprøver til Augsburg - håber det er billigere denne gang.....men bliver sq* nok skuffet.
Nogen bedring på helbredet er der stadig ikke at spore :(.

Ringer til maleren for at berette om min "opdagelse" - han spørger så - "hvad var det for en motherfucker stor pille der var i MIN æske"....... øh, det har jeg da ikke opdaget. Så godt han havde "levnet" en pille i pilleæsken  - men nogle gange ryger der lidt rigeligt mange i, så tænkte ikke videre over det. Supplerede bare op til den dosis han skal have, da jeg "trillede" pillerne.
Det er så min Azithromyin han lige har fået en "prøve" på. Havde godt nok studset over der manglede en i en pakke, men tænkte jeg havde smidt den ud ved en fejl. Men nu er den så fundet - gad sq* nok vide hvad jeg udsætter mig selv for af "fejlmedicineringer".


Forrige week-end var vi på indkøb.....af marsvin.....
Maleren havde lovet yngsten en "kælefisk" men det syntes jeg sq* var kedeligt for hende - så vi drog til Vejle og kiggede marsvin.
Fandt en nuttet en, fik købt bur og diverse aggregater og sammen fik de flikket en bette hytte sammen til den.
Lørdag aften googles der marsvin og jeg ser så til min store overraskelse at man tilråder 2 marsvin sammen, andet er synd. Havde spurgt da vi købte, men næh nej, 2 hanner kunne ikke gå sammen.
Søndag gik turen så tilbage til Vejle igen - og heldigvis havde de stadig den vi havde forelsket os i om lørdagen. Så nu er vi indehavere af 2 marsvin - Kjeld og Dirch...
Alt er fryd og gammen lige indtil onsdag eftermiddag - yngsten kommer grædende ud - jeg tror hun er blevet bidt - nej Kjeld bløder. Jeg får den gjort ren og kan se det kommer ud af kønsdelene - men er sq* svært at se på sådan et dyr. 
Nu googles der så IGEN - og vi bliver i tvivl om det overhovedet er en han.....:O.
Jeg kan ikke ha' det - så ende sq* da  med jeg også hylder da ungen ikke ser det ;) - men den lader til at være i fint humør.


Torsdag kontanktes så dyrlæge - fik en tid 14.45. Afsted med Kjeld, Dirch og ældsten. Han brugte laaaaang tid på at konstaterer det var en han, og Dirch i øvrigt også - troede første det var en hun. Men fandt dog laaaangt om længe 1 sten - ellers havde vi måttet køre tilbage til Vejle med Dirch, unger det skal vi altså ikke til at bøvle med.
Han kunne ikke helt sige hvad det var, men mente ikke det var alvorligt, men gav den lige et skud penicillin.
Så gik turen hjem, ældsten ved rattet og jeg kaster et blik på regningen som er foldet sammen midt på. 577 kr..........FØJ.
Øøøøøh rabies vaccine....lyder dog voldsomt....Hundepas....
Vender regningen, det er ikke min - juuuble.
Tilbage igen, og få den rigtige, den var på 233 i stedet for - så nu kan der blive råd til et besøg mere. Har sagt til yngsten det var noget af hendes julegave.


Min franske taske er langt om længe dukket op :D - og faktisk er jeg "kommet til" at købe en magen til :/. Håber sq* godtnok snart jeg får nogle solgt, det hober sig jo op *SS*.


Spejdertingene jeg købte til yngsten er FORKERTE - hrrrmmmpff - så nu har jeg returneret det meste igen. Skjorten havde hun selvfølgelig nået at skrive navn i - ærgerligt, så nu må hun vente 2 år med at lige de andre "grønspætter".
Fandt så ud af hun er Grøn Pigespejder, og det er altså ikke magen til KFUK spejderne.


Undskylder den ringe billedkvalitet - ikke at den plejer at være for go' - men med en Iphone i hånden så er det jo uværgerligt noget lettere at oploade billeder. Kan aldrig finde ledning til kameraet. Men der er sq* da vist en del "støj" på dem.

Har også fået en hobby - en der ikke kræver ret meget energi - en man bare  kan gå fra og til som man har tid og lyst. Lige en jeg kan overkomme, og helt sjovt, når ellers man lige får fat i at det altså er must at lægge brikkerne på de felter der står noget på , og ikke undgå dem som jeg gjorde *GGG* Faktisk er der vist lidt mand over mig - kastede mig over det uden at læse reglerne - men DW og TW er dobbelt og triple op på ord og DL og TL er dobbelt op på triple op på bogstavet.
Her kører vi kun doppelt op på malerens piller.

Ses vi derude......


Netop som jeg er færdig med at skrive kommer yngsten stortudende ind i stuen - Kjeld er død. Mig ind og kigge - nej....men næsten.... Hans bagben ligger ud til hver sin side. Yngsten spørger, hvad fejler hans ben.... Så huhej afsted til dyrlægen, kl. var heldigvis 16.00. Han var helt kold. Der var ikke så meget at gøre, så han blev aflivet. Er der noget jeg bare kan hidse mig op over, så er det de mennesker der ikke vil "ofre" en aflivning af sit dyr. Har man ikke råd til det, skal man ikke have dyr.
Yngsten og jeg har holdt begravelse ude i mørket, sq* svært at finde en "gravplads" med at det græsplæne vi har fået os efterhånden.

Nu sidder jeg så her og tænker - what to do - skal jeg afsted og hente en ny Kjeld og håbe på de kan enes, eller skal Dirch bare være eneboer.

onsdag den 16. november 2011

Uhyggeligt....

som tiden bare forsvinder mens man bliver ældre. Her sker ikke en skid, dagene slæber sig afsted mens jeg forsøger at holde kedsomheden fra døren med noget TV om dagen. Det mest ophidsende er om mine varer oversøisk fra ryger uden om tolden, hvilket sker :).

Fik mit Iherb køb uden om tolden igen - så kan hermed konkludere, at man skal bestille for under $ 80 og tage fragten til $ 4 -  så lykkes det hver gang (3 ud af 3 so far).
Jeg jagter de mere potente vitaminer og kosttilskud, på den måde er jeg fri for at indtage dem mere end 1 gang om dagen - har købt D-vitamin på mcg 5.000 - så de skal kun indtages hver 2. dage - godt for pengepungen.

På behandlingsfronten er der heller ikke nyt - er på nu på fuld dosis af abx og det trætter - er i 4. uge af denne behandlingsrunde - men stadig ingen effekt. Ved godt det kan vare længe, men har svært ved at bevare troen hele tiden, når det bare koster kassen og der ikke sker noget positivt. Men forhåbentlig vender det inden længe :).

Jeg fordriver tiden med at handle på nettet, så det bliver sq* dyrt at kurerer mig. Har købt kufferter til hele familien - vi havde en (den anden er gået til) stor rejsetaske vi fik i bryllupsgave - er altså trælst at slæbe rundt på når man ser andre der triller forbi. Så bestilte et sæt, hvilket gav anledning til en større mailudveksling da min gule ikke kunne leveres da de ingen havde, senere var den udgået, og til sidst fandt de EN og jeg fik min ordre tilsendt mandag. Hurtig og fin service her og jeg er nu klar til at trille med toget til Odense på besøg og julegaveindkøb. Venter bare lige på noget energi.....og nogle penge.

Maleren og jeg tager til London i januar, sammen med nogle venner. Sidste år i dec. var vi i Barcelona med dem, og må sige det trak tænder ud - vi fløj Billund-Kbh.-Barcelona - tog en hel dag hver vej - det er altså mere end jeg kan holde til. Så i år venter vi til efter jul, og denne gang bor vi midt i byen og ikke udenfor som sidste år - så kan jeg hvile midtvejs, men de andre tar' afsted ud og ser sig omkring.
Jeg er ikke berejst, faktisk nærmest underberejst, så input om hvilket der er must see i London modtages med kyshånd :).

I week-enden fik jeg pyntet med gran på kirkegården - plejer at gøre det 1. søndag i advent - men maleren rev blade (ja IGEN, nu er han næsten færdig), og syntes sq* det regner hvert år når jeg lægger gran på, så besluttede mig for at få det gjort, selvom jeg hader at lave om på mine "traditioner". Anders havde fødselsdag, så blev enig med mig selv om, at det jo ville være en fin dag at pynte på, der var ligesom sammenhæng i det jeg gjorde så.
Fik købt gran lørdag da vi var afsted efter blomst til Anders. Klippede ½ sækfuld og drog afsted. Fik fjernet blade og ordnet, og alt mens jeg lå og lagde gran på kommer nogen forbi. Manden slutter af med at sige "god arbejdslyst" - det funderede jeg en del over da jeg lå der på alle 4, med frosne finger og knæ, på min søns grav.
Jeg havde glemt at få en lighter med - er jo ikke ryger længere, så ild er svært at finde her i hytten. Besluttede at købe noget da jeg var ned efter nogle husløg i byen, men det glemte jeg jo. Overvejede at opsøge nogle af de andre på kirkegården, men hos Anders er der altid lys, og tænkte at han sikker gerne deler.
Så hos ham forsøger jeg at tænde mit lys, det krævede lige lidt udregning at finde ud af hvordan jeg kom IND til lyset. Fik lukket til hans lys igen, og så går mit eget ud......forfra med det 2. lys, nu lykkes det mig så at få det til at brænde så længe at det fik ordentlig fat.
Men vægen på det 1. lys var brændt ned, så jeg måtte forsøge mig med små pinde for at lave en "tændstik", hvilket bare overhovedet ikke virkede. Hmnnnn havde en pakke lommetørklæder i lommen....ja, det må kunne bruges, og ja, det kan det. Så har det stået noget om der er set ild på en kirkegård, så ved i hvem det der.
Men de fik hver deres lys.
Hader, når jeg er kommet afsted uden ild - lys må der til.
Den første nytårsaften (2000) efter hans død fyrede vi en raket af på kirkegården, det må man nok heller ikke.

Jeg har også lige modtaget spejderting for en formue - yngstens julegave er hermed i hus, samt adventsgaverne og gaven fra bestemor. Så jeg er i fuld gang, de sidste 2 år har jeg købt alle gaver i november for at spare på krudtet i december. Men er bange for jeg ikke når det i år. Men i år er der er ikke de store udskejelser mht. julefrokoster, så måske det hele går lige op så.

En taske fra usa er også kommet, men den fra Frankrig lader vente på sig. Nu skulle den ligge i den franske Post (igen) - har fået et billede af tracking og pakken, men jeg tror sq* ikke noget før jeg ser det. Har også skrevet frem og tilbage med vennen der lånte hende sin konto, han er skuffet over hende.
Så spændende hvad der sker, og ikke mindst HVAD der er i pakken.

Yngstens vinterstøvler er også købt på nettet - pæne brugte, det samme med vinterjakke. Nu er det kun mig der mangler en jakke til vinter - og det er et større projekt - er faldet over M65 - armyjakker - det er en hel videnskab for sig....fortsættelse følger.

I aftes skrev jeg ned hvor mange tasker jeg har - og nu skal der altså sælges nogen - er jo det der er hele ideen ;) - meeeen har sq* svært ved at skille mig af med dem.
Men nu vil jeg kaste mig over noget taskefotografering, og få nogle annoncer oprettet. Har også andre ting liggende der venter på en fotograf, så bliver der lidt at handle for igen ;).

onsdag den 2. november 2011

Status...

efter 9 ugers behandling, hvoraf 1 på quensyl er Q.....
Ingen forandring, lidt nedslående, men håber det kommer når først jeg er oppe på fuld dosis af minicycline.
Er nu på 1/4 dosis, får hovedpine, lidt mavekneb, "flyvegigt", smerte jag - men that's it - så næste onsdag skal jeg gerne være oppe på max., og der begynder forhåbentlig at ske noget positivt.

Ringede til øjenlægen for tjek, hun ville se mig 2/1-12, så håber alt er i orden nu - ville ikke se mig før, selvom det står på indlægssedlen, godt nok på tysk, men mon ikke det gælder i dk også.

Fredag var malerne og jeg nede og få fødderne i bad med doktorfisk,  men desværre er der ikke noget at se på hans psoriasis, skal afsted igen fredag så må se om det gør nogen forskel. Well-ness, det er hvad det er, nogen revolutionerende forskel på fødderne er der ikke at se, så jeg fik en tid til pedicure på fredag mens maleren svømmer med fiskene.

Vægtmæssigt sker her ikke en skid, jeg har ikke overskud til at styre min kost, så skal faktisk være glad for der ikke sker noget. Med den inaktivitet jeg lægger for dagen, så er det svært ikke at vægtøge. Godt jeg bor helt herude og ikke lige går ind til købmanden efter noget lækkert - men gåturen herude fra og derind ville være godt, jeg kan bare ikke lige. Overvejer også spinningcyklen herude i gangen - forhåbentlig sker der snart noget på energifronten og jeg kommer igang med noget bevægelse af en art.

Mandag aften lavede yngsten årets græskar til kirkegården. Det er også tradition at køre derned med et græskar, har vi gjort alle 11 år. Det første år var et trist syn, der var hverken sten eller grus på, kun den bare jord. Nu er yngsten så blevet så stor så hun kan lave den, hvilket hun syntes er fedt.
Vi fejer ikke halloween udover dette - jeg er modstander af amerikanske traditioner (i DK), de skal blive i USA - men at fejre vore døde vil jeg gerne. Da jeg var barn lavede vi roelygter, er noget lettere at have med græskar at gøre.

Jeg har også modtaget en mail fra et par som gerne ville have oplysninger om behandling, medicin, priser osv. osv. Det ligger faktisk her det hele, men hvis nogen vil vide nærmere er de selvfølgelig velkomne til at spørge - jeg svarer det bedste jeg kan.

Ældsten er reinstalleret i Odense - var der både lørdag og søndag, og frekventerede Ikea og Bilka og Jysk BEGGE dag - føj en masse mennesker, men sådan er det når ikke man helt ved hvad man går efter, og der er udsolgt når man kommer 2. gang.
Men nu er det overstået - håber sq* hun har fundet manden i sit liv næste gang så han kan overtage vore "forpligtigelser" ;).
Søndag havde vi min "feltseng" med fra teltet og dyne/pude, så nu kan jeg stige på toget og tage på storbyferie - det bliver hyggeligt.

Yngsten startede som spejder sidste uge - ælsten har været spejder i 8 år, håber yngsten bliver ligeså glad. Jeg var selv spejder, og syntes det var fedt - er ofte blevet grinet af, af maleren, siger jeg taler om min spejdertid, som mænd taler om deres soldatertid. Men det har budt på mange sjove og hyggelige oplevelser, og giver også noget på den konto der handler om medmenneskelighed, at give noget ud - uden at få noget igen og mange andre gode ting. Så det vil jeg gerne give mine unger skal være en del af.
Mellemste barnet var der kun kort tid, hun fortalte faktisk hvorfor det var hun stoppede, men jeg kan sq*ikke huske det lige nu.

Stadig ingen taske fra Frankrig - ekspress og min bare....
Men i dag kom yngstens vinterstøvler, fik en mail fra sælger i går, hun troede hun havde sendt dem, men havde så lige fundet dem. Så de var 3 uger undervejs, gad nok vide om det er samme fragtmetode franskmanden har brugt.

I morgen går turen til Vejle - yngsten skal til 1 års kontrol med sin nakke og jeg skal bare have en alm. tur på briksen. Håber hun er i orden igen og hun slipper for videre tiltale.

Ventetiden er atter gået ind, jeg har bestilt for 80 $ hos Iherb igen, håber den går glat igennem denne gang, nu blev det airmail igen, mange dages levering til 4$, men nu ser vi hvad der sker.