mandag den 30. maj 2011

Ny tilbygning ses der på.....

til teltet - så vi kan komme tørskoet ud og ind i år, og vi kan sidde "ude" og drikke aftenkaffen (med Baileys i ferier), og vinen der også hører sig til. Sidste år lavede maleren selv et agregat af en klar pressenning til at sætte på for enden og det virkede fint - men teltet er så langt det kniber vi kan holde os inden for matriklen, så vi skal have et til at sætte på siden i stedetfor. Jeg elsker at være "næsten ude" når det regner (nu ryger jeg jo ikke længere) - men det er stadig et must for mig - at kunne være "næsten" ude i ferien, også hvis det er i regnvejr. Telt og regn er hygge - bare ikke i for mange dage ;).
Sådan her ser den ud
fandt en på ebay til halvpris, nu mangler jeg så bare at høre om det vil koste en arm at sende.
Vi mangler også et par læsskærme, føj de er også dyre - jeg vil have dem i gl. dags spejdertelt stof ( er teltet også) - kan ikke klare at høre på det syntetiske larm - så må nok bide i det sure æble og ofre - men de holder i mange år.

I går kørte vi til Blåvand og tjekkede vores teltplads ud - nøøøjs det bliver godt, og vi glæder os stort, kun 4 uger skal vi vente endnu :).
Dette bliver så den første ferie i mange mange år, hvor jeg kan få mine behov for ro, genkendelighed og tilbagetrækning opfyldt. Den første med viden om HVORFOR jeg har det sådan, og ikke en konstant kamp for at følge med de andre, udholde deres snak, latter og uro på trods af mit centralnervesystem er ved at nedsmelte.
NØJS JEG GLÆDER MIG :D.

Fredag var jeg på DT igen, enden blev at jeg dropper Tolvon'en igen - jeg døjer fortsat med umættelig sult - er ikke til at holde ud altså - og det er "sukkersyge" jeg døjer med, ikke grøntsager jeg hungre efter og da slet ikke augurker :O.
Derefter kørte ældsten og jeg omkring markedet - og netop som vi stod ud af bilen, kom regnen. Men vi steg ind igen, kørte bilen hen til et af "hallerne" og så nappede vi en gåtur indendøre. Føj jeg blev utilpas - der er bare så sindssygt mange ting at se på, det kan mine øjne slet ikke kaperer, så efter 1/4 del burde vi være gået - men har jeg ikke lært endnu, så vi fortsatte. Men ellers havde jeg heller ikke fundet disse 2 fyre ;)
Har vist fået en olielampefetich nu - købte 6 stk - men en del billigere end taskefetich må jeg sige - og vi manglede nogen til teltet....

Turen fortsatte til Vejen (8 km derfra) for linsetjek af både ældsten og jeg, og SÅ var resten af fredag og lørdagen ødelagt for mit vedkommende - men jeg får det vel lært...

Tirsdag var jeg til tjek med min mors bil - vi sad og ventede i næsten 2 timer :( - lampen der lyser når selen ikke er lukket lyste konstant. Den er 14 dage ældre end garatien på 3 år - og skulle lige have en ny dingenot der koster over 7000 kr PLUS montering - fuck det er godt det ikke er mig der har råd til at køre i ny bil - ville gå amok tror jeg, håber ikke nogen tror rønnebærren er sure *GGGG*.
Bagefter gik turen til Herningcenteret - fik købt mig noget clay til mit nye hår - købt fars dags gave fra mindsten og brugte en masse energi ved at være der - centre er ikke for mig længere.
Hjemme ventede en overraskelse - tusind TAK Annette som huserer her, for denne aller skønneste ugle :)



Det tog så onsdag og torsdag at komme over den tur, gik i seng 19.40 for at blive klar til turen til DT hvor jeg skulle være kl 9.00.
Men kl. 20 begyndte naboen at  kløve træ :O - så fik ikke mine 12 timer, DARN.

Nu venter jeg på græsset skal tørre så jeg kan få det slået - kummerne trænger også - ukrudtet vælter op nu - men det er til at overse.
Solen skinnede og dråberne i mine asparges blinkede til mig da jeg kiggede ud af badeværelsesvinduet - det ville jeg lige forsøge at forevige - men med dårligt resultat

blev bare et billed af en våd aparges - alle "stjernerne" kan ikke ses - (har fundet et foto kursus jeg gerne vil på ;)).

Har også fundet en malerworkshop jeg må på se selv - bliver altså nødt til at være rask ;).  Har ikke malet så meget som et postkort - men her blev jeg lige ramt i min udtørrede kreative åre. Maleren maler og tegner og har undervist, alle tøserne gør - og de er gode til det - så har måske lidt præstationsangst, så et kursus som dette er lige hvad jeg behøver, var bare "solgt" eller rettere "købt" er jeg vel...

Vinen har det rimeligt - mange blade visner - men øverst ser den helt godt ud - og selv de små druer sidder friske endnu - lige midt billedet - så jeg tror den klare den :) - billedet er fra i dag.


Nu vil jeg lægge mig - er ved at øve på 1 times hvil om eftermiddagen - tv,pc og læsning er ikke hvile for mig - så jeg kravler i seng og ruller gardinet ned, lukker øjnene og forsøger det bedste jeg kan. Men fuck det er svært.

Hmn, det var min uge "bagfra" - læser også blade bagfra - gad vide hvorfor det er sådan........

mandag den 23. maj 2011

Oooh yes she did......

altså, klippede sit hår i dag - frisøren kunne slet ikke gøre det, men hun klippede af flere omgange, mellem de andre kunder, da hun ikke turde rappe for meget af. Så endte med de 2-3 mm i højre side, og længere i den anden. Ældsten sagde NEJ da jeg luftede tanken i går, Maleren sagde ditto NEJ. Men jeg gjorde det sq* alligevel :O.
Opsøgte ældsten på arbejdet i dag (dagligvarebutik), WOW sagde hun. Maleren sagde, det så fint ud og mindsten sagde jeg ligner en popstjerne  - hvad mere kan man forlange *SS*.

Forrige sommer købte jeg en vin til en formue (i mine øjne), og nu er den gået ud - VRÆL. Havde stået på en vinmark i 50 år (det der med histoie igen) i Frankrig - men nu er den død :(.
Levede i bedste velgående da jeg klippede den 2. juledag. Så noget af et trist syn her


Søndag kørte vi så over til bror og sviger der har foræret drivhuset væk, der står 2 stk. vin - så nu er der hjemtaget 1 stk. i første forsøg - så vi venter lige med den anden inden vi graver mere af fliserne op i driverhuset. Men fint er det, hvis ellers den vil gro.

Da jeg så sad der i min stol, så tænkte jeg lige i skulle se min udsigt når jeg kigger op :). Det ser lidt vildt ud - men der ligger "julepynten" - et par ski.
I november sagde jeg til maleren, jeg kører ud og ser om jeg kan finde nogle gamle (igen historie) ski til at pynte med udenfor i december. Jeg kiggede, fandt nogen i glasfiber, bvadr, men det var det. Købte så en gammel høtingest (en der bruges når man slår græs med en le), den ville være fin med et neg på.
Da jeg så skal betale spørger jeg så lige om de evt. skulle have nogle gl. ski liggende.....jow - de stod samme sted som dem af glasfiber i neonfarver, så havde ikke fået øje på dem.
40% rabat var der også - så jeg var glad, var næsten gratis. Så nu har jeg de fineste træski hvorpå der står "Holmekollen" - gad vide hvilke historier de kunne fortælle.

Ellers gik bededagene med projekt "bliv færdig med det I har gang i" - maleren kørte i fast rutefart til lossepladsen lørdag, så nu ligger der vist ikke mere lort rundt på matriklen - fantastisk :).
Han kørte bla. det midlertidige skur væk der stod ved siden af driverhuset/fyrrummet - så nu ser her sådan ud
Syner måske ikke af alverden, men det tog mange timer at fjerne. Nu venter jeg så bare på "træmanden" skal komme og fjerne træet også.
I baggrunden holder den gamle Fergusson, den skulle ordne markvejen (600 m), men gik bet, så nu holder den så her og holder - ØV.

Var hos min mor og svigerinde med brochure fra ME/CFS foreningen, og fortalte om min forestående tur til Norge. De sagde samstemmende, at det da ganske lød som det jeg fejler. Ældsten sagde, "du har da alle de her symptomer". Så andre end jeg og maleren mener jeg har fundet diagnosen, stor lettelse.

Besøg fik vi også, af nogle gamle venner vi ikke har været sammen med de sidste 10 år - så det var rigtig hyggelig af få det genoptaget.

Nu vil jeg gå på baderen og røre mit hår - føles underligt at det sådan "bevæger" sig mens jeg sidder helt stille - er jo vanttil at knalde en elastik i, lave knold og så sidder det ellers "helt stille". Men nu føles det som som der kravler noget rundt i det.

onsdag den 18. maj 2011

Ting og sager...

som i en tur til Norge, sker her.
Har fået en tid på Lillelund Helseklinik (tror jeg det hedder)  19. september kl. 11.00. Skulle regne med NOK 6.000 til undersøgelse og diverse prøver. Så er der lige flybilletter og overnatning - og det er X 2 - man ser ikke mig i Norges land HELT ALENE - kan sq* ikke engang tage til Kbh. alene (rødmende smiley her).
Har iøvrigt lige læst at sgu nu ikke længere er et bande ord....
Dertil kommer så medicin som vist kan koste en bondegård. Men nu tar jeg det roligt, og håber jeg slipper billigt - ellers må jeg jo bare lave et indsamlingsshow på TV2 en lørdag aften i bedste sendetid...hmnn......hvem skal jeg bede stille op.....

Har også sendt en laaaang mail til Henrik Isager. Fik at vide han ikke tager patienter ind pt., da han er ude og promoverer sin nye bog - så nu får jeg vente og se, om han er færdig med det INDEN jeg tager til Norge.

Men jeg er spændt - og har tjekket diverse universiteter - mangler bare lige at sende ansøgninger *GG* - for rask det bliver jeg da igen ;) - tror på det, omend jeg ikke har erfaret at tro og hårdt arbejde gør noget godt for mig mht. ME.
Gad nok vide om kommunen vil refunderer mig mine omkosninger til behandling, når jeg melder mig rask....

MIN FOD ER RASK :) - ja "langetåen" eller den tå ved siden af storetåen blev sat på plads hos kiropraktoren sidste torsdag - og nu gør det ikke ondt i min fod længere......kun over 1 - ET HELT år jeg har gået med det. Lægen sagde, det går over når du får sommersko på - IDIOT siger jeg bare - fuck hvor er jeg glad for han er røget på pension. Gad vide om fuck stadig er et bandeord....

Jeg har luget i dag - i de skriv jeg læser - så nu er der plads til nye skriv i min blogroll. "Vil du se mit hjem, vil du se en lyk'lig familie" Anne Dorthe Michelsen  den slags blogs giver kvalme. Ja, faktisk kan jeg hidse mig helt op over dem, så er det da bedre at få dem slettet.
Jeg forsøger ikke male et "lyserødt" billede af mit liv (kunne jeg sagtens, tro mig) - og kan ikke klare den slags mennesker der har behov for at gøre det - falskhed, og det trives jeg dårligt med. De er også luget ud i vennekredsen efterhånden som jeg er blevet ældre, klogere og har fået mere selvtillid. Jo noget godt er der kommet ud af terapien ;).

I morgen går turen atter til kiropraktoren, og foden får lige et efter tjek også, det er jo "all inclusive" - så alle skavanker skal da med ;).

tirsdag den 17. maj 2011

ME/CFS....

er hvad jeg fejler, er jeg sikker på nu. En rigtig lorte diagnose, som der hverken findes nogen sikker kur for, eller nogen blodprøve der kan vise.
Var til forevisning af en filmen "få meg frisk" i lørdags, i foreningen ME/CFS. Handler om en kvindes kamp for at blive rask, og få sin sygdom annerkendt. Hun blev ikke helt rask, men sagde efter filmen at hun ville sige 90% rask - og det er jo ligesom også til at føle på, at få 90% af sit liv

Hun blev behandlet af en belgisk læge, man kan vælge enten behandling i Belgien, eller når han kommer til Norge.
Der findes også en privatklinik i Norge, and THAT'S IT :O. Det er hvad der er af muligheder, og det er altsammen af egen lomme, selvom ME/CFS med diagnose koden 93.3 - er anerkendt som sygdom.

Jeg har brugt mange timer på at surfe de sidste dage - skulle man forsøge, og hvor dyrt er det, tør jeg osv. osv.

Jeg har nu sendt en mail både til Norge og til en Dansk læge i infektionsmedicin Henrik Isager for en tid for udredning.

Der er fundet retrovirus hos en stor % del af ME patienter - men der er så mange endnu ikke afklarede spørgsmål, så en prøve for dette er jeg nok ikke klar på. Nogen behandling findes endnu ikke, så hvad jeg skal bruge denne viden til kan jeg ikke se.
Patienter med retrovius må ikke afgive blod i Norge, hvilket er en logsik følge, men det er patienterne selv der skal betale for udredning. HIV er et retrovius.

ME/CFS bliver her i landet katogoriseret som en "funktionele lidelse" - hvilket jo ikke harmonerer med diagnose koden 93.3, som ikke ligger indenfor psykiatrien, men derimod er en neurologisk kode.
Om dette så holder ved ingen, da man hælder til det fatisk er indenfor infektioner den skal ligge i stedet - hvilket Henrik Isager er speciallæge indenfor.


Så mine oplevelser de sidste 8 år er helt i tråd med, hvordan ME patienter kategoriseres herhjemme. Jeg har brugt så lang tid i terapi, har vendt hver en sten, og alligevel er jeg ikke kommet videre. Har fundet "psykologiske" forklaringer på alle mine symptomer - forestil dig engang at skulle forholde dig på den måde til alle dine symptomer hvis du har influenza. Når du bliver svimmel, hvad skete der da du blev svimmel, hvad er det der gør at din krop reagere med at blive svimmel, hvad er det du inderst inde reagere på med svimmelhed - AAAARRRRGGGHHHHHH det er så meget spild af min og terapeutens tid. Fakta er jo, jeg ER svimmel, er faktisk en del af symptomerne.
Des mere jeg pressede mig selv, og blev presset af systemet - des værre blev mine symptomer. Da jeg havde været indlagt på psyk i 8 uger måtte jeg møde op på kommunen for "samtale" - 1 times kørsel hver vej - fuldstændig sindssygt for at blive i de termer.
Jo flere symptomer jeg fik, des flere forklaringer skulle jeg grave mig frem til via terapi. Nu ser jeg klart og tydeligt hvorfor jeg ikke er blevet bedre - det er FYSISK.

Lange 8 år gået - men nu tror jeg, at jeg kan se håb forude. Måske - måske ikke bedring - men forståelse, både af mig selv og andre - og et fællesskab med andre i samme situation.

Nogle patienter ligger hjemme, alene, i mørke - overladt til hjemmehjælpere, med en sygdom som ikke anderkendes. Det skønnes der er mellem 10.000 og 20.000 her hjemme med ME - til sammenligning har vi 10.000 sclerosepatienter, som har fået alle vore 25-ører til forskning, trods de de har rigeligt. Ja jeg bliver pissed - ikke over nogen får, men over de som IKKE får.


Så en udsendelse fra Hospice, en god udsendelse, men her måtte jeg også lige spy lidt galde. Psykologsamtaler med patienter der skal dø indenfor kort tid, hvor vigtig er lige det altså.......
Ikke at jeg ikke under patienterne psykologsamtaler - men jeg harmes over, at jeg som patient indlagt på psykiatrisk sygehus ikke fik psykologsamtale i 12 uger - kun en masse medicin. Jeg havde mistet et barn, og fået endnu et og trods det, så fyldte man bare medicin på mig. Jeg som forhåbentlig skal leve mange år endnu, og tage på 3 børn og gøre dem til glade og hele mennesker der skal bidrage til samfundet fremover.


Forstå mig ret, jeg under alle de som behøver hjælp at de får den de har behov for - jeg måtte bare lige af med noget. Faktisk så har jeg flere gange tænkt over at blive våge-kone - at sidde hos døende den sidste tid. Syntes ikke nogen skal forlade denne jord alene, det er for mig uværdigt. Men med mine begrænsede ressourcer, så bliver det ikke.

Uha et mavesurt indlæg idag - men hvor er jeg dog glad for at maleren er min mand :). Se min kjole, den har mange farver.........det er fordi jeg elsker alle farver, og fordi en maler er min mand *GGGG*.

Håbet er lysegrønt  - og jeg faktisk siddet og tænkt over, hvad jeg vil beskæftige mig med NÅR jeg bliver rask :D.

onsdag den 11. maj 2011

Så kom regnen......

og dermed lidt tid foran pc'en igen. Jeg har været ude, er kun inde for at sove :).
Haven eksploderer nu - det vælter op med ærter, løg, blomster, hvidløg, og mine jorbærplanter blomstrer heldt vildt. Har taget et billede af en kumme med jordbær. For enden af kummen står en kastanie med lys i - så nu er det forår :).
Bag kastanien ser man en major bunke jord - vi har flyttet indkørslen, så den vold vi havde er nu blevet en en bunke, og den skal flyttes, glæder mig til det sker.
Når den er væk er der frit udsyn ind i haven, så har store planer om noget "plankeværk" lavet af udgåede træer og roser (altså ikke udgåede roser) - men det bliver et af de projekter vi forhåbentlig skal "nusse" med når vi engang er gået over på "vedligehold".




Pizzabagningen i søndags var STOR succes.
Maleren fyrede op i ovnen både fredag og lørdag, min. 6 timer om dagen, for at få restfugten ud. Herefter måtte der så fyres igennem, og det blev der. Man kunne høre vandet syde i ovnen, men søndag blev den helt stille.
Apropos stille - så har vinden endelig lagt sig - alle de mange store træer har larmet højt flere dage - er så udmattende for mig når jeg skal høre på det. Men i går blev her stille - HELT stille - SKØNT.
Maleren byggede en anordning til ovnen, så nu kan den løftes på en palleløfter og køres ind i driverhuset når den om laaaaang tid bliver vinter.
Pizzaerne var fantastiske - nu har jeg aldrig været i Italien og smage en "rigtig" pizza - men disse var tynde i bunden og sprøde - så pizzaskæren skulle bare køres 1 gang gennem, så var den skåret over. Normalt er det en sej affære at få en pizzariapizza skåret, er nemmere med en saks. Vi voldåd - og den sidste pizzadej blev bagt til et brød. Så næste projekt er en dessertkage i restvarmen - forestiller mig en smulderkage med cf til.

Torsdag var jeg hos kiropraktoren, så nu har jeg svar på, hvorfor jeg har ondt som jeg har. Har en lille scoliose, en ryghvirvel der er skæv mod højre, og foruden den er skæv, så er den også "twistet", altså drejer om sig selv. Dette gør jeg har ondt i lænd og mellem mine skulderblade - rart med en der ved hvad hun taler om, er kun knapt 40 år jeg har døjet med det.
Bagefter var der strøgtur og Bilkabesøg - så har været i "pitt" siden. Men jeg hyggede mig stort, sådan helt alene på tur.

Søndag var det jo "morsdag" - fik kaffe på sengen og mindsten havde været på cykel ud og hente nogle syrener hun havde set dagen før :). Fik dejligt kort med lovning på en tur "ud i det blå" med cykler og madkurv - glæder jeg mig til. Elsker ture "ud i det blå" uden mål.

Akupunkturen må siges at være spild af penge i denne omgang - 5 x og min arm gør lige ondt - så lægen fik ret - "det sker der ikke noget ved" :/.

Lørdag går turen til Odense, her vises filmen " få mig rask" - en film om en norsk kvinde der lider af me/cfs. Håber dette besøg bliver ligeså givtigt som jeg tror. Jeg skal have bestilt en tid hos min nye læge, men håber at jeg kan få nogle hints om, hvordan jeg "starter op" med at lede efter en diagose hos foreningen for me/cfs.
Jeg ved der er en neurolog med speciale i dette i Esbjerg, men er bange for at ende på afd. for "fuktionelle lidelser". Jeg er havnet i "psykiatri kassen" og kan ikke komme op herfra. Psykiateren på DT kan ikke henvise mig til neurolog, jeg skal gennem egen lægen fik jeg besked på.
Årevis har jeg brugt på terapi, men uden det lammende træthed er lettet. Det er blot blevet værre i takt med jeg har brugt flere kræfter end jeg havde, på arbejdsprøvninger og flexjobs.
Det er SÅ fustrerende - jeg vil bare gerne vide hvad jeg fejler - ja jeg har depressioner, men det er sq* ikke svar på alle de andre symptomer.

Nu skinner solen atter, og jeg må i driverhuset :). Mindsten har legekammerat med hjem om lidt - trækker tænder ud.







onsdag den 4. maj 2011

I'm back........

in business. Jeg er aldeles målløs over der er gået SÅ mange dage siden jeg sidst har skrev og læst.

Jeg har malet i stor stil - hele påsken gik med at male, mens maleren fik driverhuset færdigt. Vi fik lavet så mange ting, og nu tror han på haven også når at blive færdig inden vi holder sommerferie :).
Der skal flyttes planter, og så skal der ellers såes græs på hele matriklen, dét er noget vi kan overskue håber jeg.

Søndag i påsken var alle tøserne ude og samle påskeæg. Sidste år var der tydelige spor i sneen efter påskeharen, i år skinnede solen på æggene så de var ved at smelte - det har været helt vildt, sommer i april.

Jeg har fået sået i mine kummer, plantet asparges og nogle flere roser i de udendørs krukker kom der også. Jeg nappede en "fridag" i påsken og kørte på planteskolen, min tennisalbue trængte til fri.
Lidt har jeg også sået i driverhuset, men ikke nær så meget som sidste år - har lige købt nogle chili der skal prøves.
Mine jorbærplanter har masservis af blomster - så de er blevet dækket til de sidste 2 nætter - ville jo være en katastrofe om de gik til her i nattefrosten - ja man fatter det jo ikke lige - først 14 dage med sommer, og så nattefrost.

Torsdag hentede jeg pizzaovnen til maleren, sammen med ældsten. Vi var hjemme kl. 20, lettede over at det var overstået. Jeg tager et tæppe til at lægge over gaven i bilen da maleren siger, den skal ud af bilen, den skal jeg bruge i morgen. WTF - du sagde du holder fri fredag........ Jo, men han skulle lige afleverer nogle møbler hos nogen kl. 12. Jeg sagde, det kan du ikke - jamen det SKAL jeg - jamen det kommer du ikke til - du kan TRO jeg gør - så endte med vi nærmest skændes, han truede med at leje et flyttefirma til at afleverer møblerne i så - JA, god idé måtte jeg så sige.
MÆND :/ - den var sq* svær, jeg kunne jo ikke bare lige løfte gaven ud - han troede bare jeg var stædig og ville drille ham med at gaven var "ikke flytbar".
Vi har nogle venner der ejer en truck, så ringe til dem, men han var til kortspil, så datteren susede over og fik ham til at ringe tilbage.
Heldigvis kunne han løfte den af bilen fredag kl . 9 og freden sænkede sig atter over det lille hjem.

Fredag aften var vi ude og spise lækker mad med diverse mødre, fædre, unger og søskende.

Lørdag formiddag kørte de store så ud og fik pizzaovnen læsset på igen og kom hjem med rundstykker og morgenbrød.
Han blev rigtig glad for gaven :) - heldigvis kom der forstærkninger til at læsse den af om eftermiddagen.

Han holdt herrefrokost i driverhuset, med høj sol hele dagen. De fik stegte ål og stuvede kartofler i persillesovs - gudemad lød det til - hertil masser af snaps og fadøl.

Jeg havde mit hovedbrud med bordækningen - syntes ikke rigtigt et blomsterarrangement passede sig - så jeg fik ham til at tage gl. malergrej med hjem - købte en rulle tapet til at lægge midt på bordet - og pyntede så bare med nogle efeu fra haven. Billigt, og maskulint.

For  det ikke skal være løgn, så havde jeg nogle 6 år gamle lys liggende i grøn og orange, som var netop de farver var i tapeten udover blå. De blev lagt ovenpå malerbøtterne (af metal).

I mandags havde vi så 24. års bryllupsdag - troede han havde glemt det - men det om til ham ved middagstid. Han plejer at tage en fridag, hvor vi køre ud i det blå og finder et sted at spise. Dét kunne jeg bare slet ikke i år, så det må vi have tilgode. Jeg fik en fin dusk, og gik i seng kl. 20.
Men nu er det jo så sådan at vi har sølvbryllup næste år - det talte jeg med ældste om, at det falder sammen med mellemsten bliver student. Næh, der er da 2 år til hun bliver student - what..... jubiiiiii - hvor fedt - jeg har altså lidt svært ved at hitte rundt i det hele - men så er der heldigvis kun 1 fest der skal tages stilling til.
Nu er det så jeg er en kvæstling igen :( - men det kommer jo ikke som nogen overraskelse. Var til akupunktur for 5. gang i går - men er bange for det ikke hjælper på albuen - så må vist omkring lægen igen.

Vægtmæssigt har jeg vist fundet vejen nu - Atkins - tabte 2,8 kg de første 2 uger - men men men, så er der jo lige denne her fødselsdag over flere omgange - så tog 1,8 kg på.
Men nu har jeg modet tilbage. Har bestilt en netop nyudkommet Atkins bog i Norge, samt Matrevolusjonen - så nu skal der snart læses en masse - håber jeg kan læse norsk :O.

Motionscentert har jeg ikke frekventeret i 3 uger - men knæet er i ro nu - så tror jeg kaster mig over crosstraineren og lader løbeprogrammet ligget til jeg har tabt mig noget. Jeg må nok indse, at det er for hård belastning for et svækket knæ. Bedre at tabe mig først og SÅ løbe igen - så er chancerne for det lykkes noget større.

I morgen skal jeg så til kiropraktoren - er noget spændt på hvad hun mener om mit kadaver.