tirsdag den 11. oktober 2011

Så går det løs...

med Vibradox (malariemedicin) og nu herxer jeg - jubiiii noget sker - har det influenzaagtigt , trykken i hovedet, tætte bihuler og sveder som ved høj feber, det er gode tegn i denne sammenhæng.

Efter de første 6 uger er det stadig stand by - så her i 7. behandlings uge, er det skønt der langt om længe sker noget altså.

Startede i aftes efter skriven frem og tilbage med lægen, da jeg skulle have taget blodprøver i går, men ikke havde modtaget de glas fra Augsburg som skulle bruges.
Men de nåede frem i eftermiddags og jeg kørte til laboranten som tog dem - et lidt specielt system de bruger i Tyskland, men hun kendte det fra sin elevtid i Sønderborg, heldigt :).
Op på posthuset med dem og afsted til Nordic Clinic - nu venter jeg så "spændt" på hvor stor regningen bliver denne gang :o.
Vibradox koster 343,5 kr for 20 stk.(til 20 dg.) og der er IKKE tilskud fra sygesikringen - men overrasket bliver man jo ikke, selvom der står mod borreliose på indlægssedlen, så må man selv betale, hrrmpff.

Jeg har også modtaget min 3. sending fra Iherb - hvilket gik knapt så godt som de 2 forregående gange - men jeg valgte DHL og hurtig levering (til 10$), det skulle jeg så ikke have gjort, så der røg lige 296 kr. oveni de 80$. Dårlig forretning jeg gjorde der. Billigere var det dog stadigvæk og fremover holder jeg mig til den gratis fragt, så sparer jeg de 10$ samt told, moms og gebyr.

Har også modtaget post fra Frankrig, og nej, det er ikke Le dix der er kommet - jeg kom til at købe en Mystery green City fra 2004 også, den er SÅ blød. Den trænger dog til lidt en "opgradering", men det må komme senere.

Min Le dix har jeg endnu ikke set noget til - de franskmænd rider ikke samme måned som de sadler har jeg konstateret, men nu begynder jeg da at bekymre mig lidt. Må have sendt en mail om Track and Trace no.

I week-enden var vi til en bittelille koncert med Oysterband , 200 billetter var der. Vi spiste hos min bror og papsviger (de er ikke gift) sammen med 16 andre "Tønderfolk", 3 lækre retter, total hygge fra vi startede kl. 17. Med bus til forsamlingshuset hvor de spillede - for at opdage de alle sad ved borde med kaffe og kage.......det var ikke lige det vi havde indtaget, så der blev kigget efter denne larmende flok der måtte stå op, og som ikke var fra "byen".
Vi blev snydt for dem i Tønder, fatter det ikke, håber sq* Coast ryger af plakaten næste år og Oyster tilbage.
Skøn skøn aften - send flere af dem tak :).

Mandag og onsdag sidste uge var jeg i Århus. Mandag med maleren der skulle lave et køkken, så han skulle starte med at pille det gamle ned - og så kunne jeg jo hygge mig i Århus (og min bare.....).
Jeg startede med at køre i Ilva, vi manglede en madras til mindstens nye seng (har arvet svigerfars nu han ikke kommer hjem igen).
Daffer rundt og skal så betale, har glemt min pung, DAARN - nå ringer til maleren at jeg kommer og henter hans dankort. Fint siger han, han er nemlig færdig ........øehmn - nåh :O.
Kørte så forkert i det der vældigt indviklede system de holder sig i Århus, men nåede da langt om længe frem til maleren.
Så os i Ilva og Ikea efter madras, og det var så den hygge tur .......han var jo i arbejdstøj, såeh....

Tirsdag eftermiddag spørger mellemsten så om jeg vil med hende til tandlæge onsdag, OGSÅ i Århus. Pyh det orkede jeg egentlig ikke - men mellemsten på motorvej ALENE, det huede mig ikke, så jeg tog med og onsdag var der så heldigvis mere hygge på turen.

Mellemsten (og Louis) er født med læbe/gummespalte, hvilket betyder en masse tandregulering. Hun har været gennem 2½ år med bøjle, og må nu igang igen - hendes kæber er fejlstillede, så fik hun ikke det rettet NU, så ville det ende med operation og det den voldsomme slags, med at save i kæberne og ståltråd, uff. Så vi fik hende overtalt, men det holdt hårdt vil jeg sige - 18 år og lige startet på gymnasiet - så er det ikke så hipt med bøjle. Tiden går hurtigt, og det 1. år er overstået.
Næste besøg byder på at få en permanent skure i gummen - uheldige barn. Høreapperater har hun også (haft - på mirakuløs vis vendte hendes hørelse for 2 år siden - ingen aner hvordan eller hvorfor).

Vi kom ikke ind i Århus på soldetur, kun tandlægen, men kørte så over Kolding hjem, og her var der frokost og eftermiddagskaffe. Fik også købt min mors fødselsdagsgave - så nu er jeg gearet til middagen på lørdag. Rigtig hyggelig tur med mellemsten, ikke så tit vi er afsted sammen, hun er jo i skole.

Ældsten kommer hjem på ferie næste uge - jublen vil ingen ende tage, mellemste søsteren glææææder sig helt vildt. Faktisk savner de hinanden så meget, at de begge kom til at græde mens de talte i telefon sammen. Det glæder mit moderhjerte i den grad -  at de står hinanden så nært - jeg har 2 brødre og har altid ønsket mig en tæt søster - så mission accomplished der.

Jeg har googlet rundt og begynder at øjne mulighederne for behandling med naturpræparater - hvis nu dette ikke gør mig helt rask - så har jeg det i baghånden - og det er vist slet ikke så ringe endda - måske det skulle have været 1. valget, hvis jeg dengang vidste hvad jeg ved nu.

Jeg kan ikke kommenterer i blogs - fatter ikke lige, hvad jeg har fået trykket på - tænkte det gik over af "sig selv", men det gør det så IKKE. Hjælp modtages med kyshånd :).

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hei igjen-er det Cowden protokollen du tenker på når du nevner naturpreperater for borrelia? har du hørt noe positivt om den? Har just startet å lese så vet lite enda.

God dag til deg

HelleV2 sagde ...

Hej igen :) - der er flere alternativer - Cowden er en.

Jeg vil gerne forsøge med Byron White Formulas, det kan tages samtidig med antibiotika nemlig.

Der er også andre naturpræperater som man kan købe og indtage uden læge, hvilket er billigere og er man bange for alt den megen antibiotika kan det være et alternativ.

Tak, god dag til dig også :).

/Helle