onsdag den 6. april 2011

At lytte til sin krop....

er ikke noget vi bruger her........og kan være noget af en opgave. Jeg lyttede tirsdag, og kom derfor aldrig til den planlagte motion.

Jeg har aldrig lyttet til min krop - derfor måtte den også give højere og højere lyd, da jeg bare overhørte alt den sagde - til sidst RÅBTE DEN, OG JEG VAR TVUNGET TIL AT LYTTE.
Jeg måtte helt ned og bide i græsset, mens jeg lyttede - og lærte.
Jeg øver mig stadig i at lytte - nogle gange hvisker den kun - og alligevel kan jeg godt høre det. Men alligevel udfordrer jeg den, maser på, med det resultat at mit "pittstop" bliver meget længere, end nødvendigt.

Jeg skal have lært, IKKE at gøre alverden på de dage hvor jeg tænker "jeg er frisk - fejler jeg overhovedet noget". Når sådan en dag kommer, kaster jeg mig over alt det jeg ville have gjort, hvis jeg stadig var "mig" som jeg var engang.
Men jeg kan ikke nøjes - næh jeg bøvler på med der resultat, at jeg ryger direkte retur, til hvor jeg kom fra - hvor jeg så sidder og lytter, på kroppen, tankerne og den evindelige tinitus.

I morges tænkte jeg, åh, har jeg kræfter til motion - tør jeg. Mens jeg mærkede efter og tænkte og lavede morgenmad kom jeg i tanke om massagen. Jeg skulle til massage kl. 11.30 - så motion var der slet ikke hul til i planerne - og en beslutning skulle jeg så slet ikke tage.
Det var sidste gang, nu venter kiropraktoeren forude, og et håb om hun kan det, andre ikke har evnet. Men ikke før 5. maj - det går såmænd også hurtigt.
Inden skal fødselsdagen dog overståes, og så må jeg forsøge mig med ikke at have noget i kalenderen ugen efter, og det er ikke noget som I INGEN TING OVERHOVEDET.

På vejen hjem kørte jeg ind og købte blomster, 2 duft geranier til driverhuset og nogle "blå drenge" og blå hornviol til kirkegården. Det er tid at få plantet noget forår og få granen, og guilanden taget væk. Måske i morgen, hvis ellers vejret arter sig.

Ingen kommentarer: