tirsdag den 30. august 2011

Behandlingens 1. dag....

er overstået uden nævneværdige bivirkninger. Havde mavepine  og hovedpine af antibiotikaen og (tror jeg det var) - skulle kun tage ½ for at tjekke reaktionen. Så i morgen er det 1 hel det gælder. Skal tage man-ons-fredag af denne (Azithromyzin), og om 2 7 uger lægges så endnu en slags til. Har chlamydia pneumoniae der skal udryddes før det går løs. Tar' også malaria medicinen (artemisia annua) fra dag 1 af.
Jeg har endnu ikke modtaget min bestilling fra Iherb - så mangler stadig 2 tilskud - men det er såmænd også vildt nok som det er nu - har sq* svært ved at hitte rede i det, selvom jeg har indkøbt en "medicinopdelingsæske" i mega størrelse.
Det kan overhovedet ikke være deri, og probiotika skal opbevares i køleskabet, så det skal jeg huske at have 3 timer efter antibiotika, det ligger jo ikke i æsken.
Tager et billede af mit indtag en af dagene.

Tønderfestivalen er "overstået", det blev en våd en af slagsen - vi kørte heldigvis hjem inden den sidste skylle kom søndag. Der måtte lægges paller ud om søndagen inde i spilleteltet  - fandt lige et billed' INDE fra teltet - ligner jo noget udenfor.


Lødag aften var vi i telt 1 - det var en fantastisk oplevelse. Først hørte vi Sarah Jarosz - de kunne deres kram, og hun har en fantastisk stemme, men var lidt ensformigt for min smag.
Bagefter optrådte Guy Forsyth , var skeptisk, mundharmonika, sav og blues - argh - men han var skøn - ikke det jeg forstår ved blues, og saven brugte han kun i 1 nr. Begrænsningens kunst kan han heldigvis. Mændende havde mest øje for den kvindlige trommeslager, så jeg havde ingen at dele min betagelse over Guy's krop sang med - sikke en vokal - han kan synge et lokale op uden mikrofon - ikke eneste gang jeg har hørt ham.
Aftenen sluttede med The Avett Brothers , NØJS det var godt, der er en afsindig variation i deres musik, hør selv her , kedeligt blev det bestemt aldrig på noget tidspunkt. Fik købt 2 Cd'er mere med dem - men det rækker bestemt ikke.

Bagefter fik vi
en skøn cremet øl, inden vi gik hjem i køjerne. Maleren og jeg var de første (igen) - vi frygtede lidt hvad der ventede os af bøvl med at komme hjem dagen efter, selvom det var en husbåd vi havde med - det stod ned i stænger, alt var pløre.

Fredagen havde vi ikke købt billetter til, og jeg måtte melde mig ud af festen og gå i seng kl. 20.00 da de andre gik ned i spiseteltet - at økonomiserer er et must, men hvor er det dog svært. Stemingen var høj og solen skinnede næsten hele dagen, for at slutte med et frygteligt uvej, som tog en del af de hvide pavillioner folk havde slået op - ikke 1 pløk var de fæstnet med. Så der var noget at se på igen, da folk kastede sig ud i regnen for at fange telte, ejerne selv var ikke at se nogen steder.
Tror nu ikke det var for at redde telte, men mere af bekymring for egne biler at de sprang afsted, der er nogle ordentlige rør der sidder i de telte, så sikkert også nogle ordentlige buler de kan lave, eller de smadrer ruderne.
Jeg gik i køjen i husbåden og sov 12 dejligt lange timer - vågnede ikke engang da maleren kravlede til køjs - han kom tidligt - en var blevet "overrasket" af Mona's "uskyldige" drinks og måtte hjælpes hjem i seng - og så orkede han ikke gå tilbage igen.

Torsdag derimod var vi i telt 1 for at høre Coast , eller i og i - udenfor..... i baren. Ved ikke lige hvad der er med dem altså - de kan ikke lokke hverken mig eller en stor del af de andre IND, trods det vi har betalt 250 kr. for at høre dem, så ender vi i baren udenfor. Sidste år stod vi også udenfor i baren da de spillede om fredagen - der havde vi dog ikke betalt men fået billetter ved udgangen.
Det er specielt for Tønderfestivalen - når man går ud fra et spillested får man en billet til at komme ind på igen, og ønsker man ikke dette, så kan man give billetten til en anden der så kan komme ind og lytte - genialt.
Maleren var SÅ beruset torsdag, at da vi fredag eftermiddag havde været i jamteltet og ville købe en Kilkenny på tilbagevejen, erklærede han DEN FØRSTE på Tønder i år - måtte så lige fortælle han havde faktisk havde investeret i ikke mindre end 11. stk. torsdag nat - det havde han (heller ikke) nogen anelse om *GG*.
Kunne også opklarer et par ting for en del andre der ikke huskede så godt (eller overhovedet).
Men en festlig dag og aften var det, trods den manglende musik oplevelse. Det fyger gennem luften med sjove, ironiske, sarkastiske, frække, flabede osv., bemærkninger KONSTANT i de knapt 4 døgn , det udmatter mig i den i grad, men er så skønt og livsbekræftigende at jeg gør det alligevel.

Onsdag kørte maleren og jeg hjemmefra ved middagstid - fandt en plads til husbåden og drog til Tyskland efter proviant. Købte kaffe og is på en tank og tog med tilbage, og sad i aftennydningen og kiggede på dem der ledte efter pladser, og slog telte op.

Tirsdagen flyttede ældsten så til Odense - mellemsten kørte hende - og siden har vi ikke set bilen......
Maleren fik hængt gardiner op i husbåden - det funker bare - syntes det var dyrt med 2500 for 3 gardiner, men må sige de er godt givet ud. Nu er det mørkt, og jeg bliver ikke vækket af solen der står op (ikke det store problem i år :s ) - ja er jo lidt svært at undgå i teltet, men det ville jeg helt sikkert have gjort uden mørklægning i husbåden. Myggenet er der også i - så vinduerne kan stå åbent om natten.
Jeg sover med "ørepropper" - har fundet nogen der ligner modellervoks - DE VIRKER - så de forbandende tog der tuder når de ankommer til Tønder (konstant) hører jeg ikke længere, SKØNT.

Mandag gik vist med tøjvask tror jeg - skulle jo være klar til TF.

Søndagen gik med "braklægning" - havde hangover fra lørdag.

Lørdag gik med 50 års fødselsdag fra 13.00 - jeg holdt mig til kraftig rødvin - har fundet ud af det virker bedst - jeg drikker ikke så meget, og kan derfor bedre "tåle" det, og straffen bagefter er mindre. Skulle jo til Tønder bagefter, og det ville jeg ellers slet ikke have klaret efter kun 4 dages "rekreation".

Min uge baglæns igen - husker bedst på den måde tror jeg.











Ingen kommentarer: