torsdag den 13. januar 2011

Hviledag...

Så fik jeg endelig sovet "igennem" - 12 dejlige timer. Havde et frygteligt mareridt, Dennis Knudsen myrdede mindstebarnet med en kniv, uffff, vågnede da også.
Overtog en frisørsalon, kunderne kom inden jeg var kommet i tøjet.

En laaang dag i går - med ældsten i Odense. Da vi kørte fra sygehuset kom vi forbi en forretning med Blindes Arbejde. Stoop, hvordan kommer jeg derind ?? - ved at dreje her sagde hun, og drejede ind af gade den ligger på *GG* - så fik laaangt om længe den højt ønskede cykelkurv til vanter - tørklæder - luffer - huer - hansker - ørevarmere - ja det der hører sig til i vinteren og som flyder. Var dog nær besvimet da jeg skulle betale - men forhåbentlig holder den maaange år frem.
Tænker lige over, hvad skal den hænge på - så har besluttet den skal da hænge på et cykelstyr selvfølgelig :) - så nu får manden min en dejlig "specialopgave" *GG*.


Vi fortsatte med at køre, nåede aldrig gågaden, da vi kom forbi Rosengårdscenteret. Jeg manglede noget "fast food" - så vi ville prøve Matas derinde, dog uden held. Men Kvickly havde et alternativ som vi hamstrerede i stedet. De var løbet tør for Nupo shakes - så havde nedsat en anden slags der smagte mums.
Nøj det var mange lækre dufte derinde - alle de spisesteder og bagerier - rent selvpineri - men jeg klarede det :).

Fandt min fotobog derinde også - var ellers ingen, kun 2. og 3. bind - men heldigvis var der en kvik quinde, der hittede den i stakken med bøger der skulle på plads :). Dryssede lidt rundt, fik kaffe på Baresso - yaaarrkk, det sker så ikke igen. Føj en larm.
Ved siden af ligger Ikea, så der måtte vi også lige ind.
Fik fin papirkurv til mit nye rum - et 250x250  cm stort sengetæppe til at kaste over min stol (hmn, er vist for småt ved nærmere eftertanke) - en tøjsnor til at trække op under loftet.

På hjemvejen droppede vi ind i Kolding storcenter - ældsten ville så gerne lige se efter noget på udsalg. Så jeg kom til at købe et længe ønsket OM tørklæde - fik 40% - og er rigtig glad for det. Sommerfuglene er på, mit ynglings insekt :)




Købte også the - 2 slags, nu skal der gang i thedrikkeriet - så sidder med et krus tempelte nu. Er en hvid te - så er sund samtidig med jeg dulmer mit behov for noget i munden. Købte også en frisør te (også hvid) - spændt på den også. Duftede en hvid fersken te - nøjs den var også lækker. Den skal blive god kold til sommer tror jeg. Ingen af dem er bitre, så behøver ikke noget at søde med.

Var hjemme 18.30 - TRÆT, men var blevet luftet godt og grundigt, hvilket var tiltrængt. Har så ondt i min fod igen - nu må der vist snart et lægebesøg til.

Vågnede uden at være sulten i morges - dejligt, så er nu igang med 4. dage. Tænker en del på positive ting i forbindelse med vægttab og rygestop. Der er selvfølgelig de fysiske først og fremmeste. Men efter at have kigget lidt udsalg i går og kun kunnet passe et tørklæde, så ligger der jo en helt nye muligheder derude :).
OM i str. 4 er sjælne på tilbud - de er væk. Har søgt en top i str. 4 - kommer først i handlen nu - men er væk i str. 4, de steder jeg har fundet den. På TS er der også langt mellem str. 4 - og de koster mere end str. 2 - da her igen er færrer. Så glæder mig til at kunne sælge str. 4 og købe str. 2 for pengene - kan jo få meget mere ;).

Brystreduktion er også en "sidegevinst" - har døjet med rygsmerter siden mit 15. år - og først sidste år en kiropraktor sagde det kunne hænge sammen med min barm. Derfor jeg låser mellem skulderbladende bl.a.. Så når jeg rammer en BMI på 25 er jeg operatinsklar. Og for at blive opereret må man ikke have røget 8 uger - ergo må jeg også afholde mig fra rygning, for at få opfyldt mit hede ønske. Så alt i alt en Win Win situation :) - må bare HOLDE FAST, der ligger spændende ting forude.

Nu mangler jeg så motionen, må have gang i løberiet og spinning igen. Overvejer at genindmelde mig, bare formiddagsmotion. Kan så nappe crosstraineren efter løbebåndet. Men skal have styr på den fod først.

Har lige læst en artikel om hippocampus atrofi  http://www.videbech.com/page4/page6/page6.html og har en lumsk anelse om det er her jeg er havnet. Har ikke kigget mere, men håber da at finde nogle gode råd og redskaber jeg kan bruge. Syntes sq* det er svært - ligner jo mig selv - men kun udenpå. Har kæmpet mig gennem 5 arbejdsprøvninger og 2 flexjob, hvilket kun har gjort mig dårligere.
Gav alt og meget mere end jeg burde, i min kamp for at komme "tilbage" at bliver "mig selv" igen.
Det har været så hårdt og opslidende. Forsøgte jo at bilde mig ind det var min psyke jeg var oppe mod - men så viser det sig måske at være ren fysisk. 4 år i terapi, hvor jeg har knoklet og flyttet mig så meget, vendt så mange sten, troede jeg jo at gevinsten ville være den gl. mig - bare i en klogere, rundere og rummeligere udgave.
Det blev jeg også, men det overskygges jo langt af de problemer jeg bakser med og som IKKE forsvinder, hverken via terapi eller medicin. Det er sq* da sørgeligt - og der må nok bruges lidt tid til at fordøje det og sørge over det, inden jeg atter (for 89 tyvendegang ) rejser mig.
Har jo stadig ikke fået noget svar på MR. Tlf. har nu 2 gange vist at der er et ukendt nr. der har haft ringet, gad nok vide om det er fra DT. Men kan jo også være guldsmeden der har fået mine ringe lappet sammen igen. Fik jo 3 ringe klippet over, troede ikke jeg måtte have dem på i scanneren. Bla. min mormors vielsesring som hun bar i 65 år. Den var jeg lidt ked af at ødelægge. Må vist lige ringe ned og tjekke hos dem.

Tror jeg vil nappe en hviler her i fifaen med et tæpper over, det jeg er ikke særlige god til - men er træt efter gårsdagens udskejelser.

Ingen kommentarer: