Torsdag blev jeg scannet i hovedet - uha det er trælst at gå her og veeente. Var ikke nervøs, lige indtil jeg lå I scanneren - jeg vil uuuuud :) - så måtte lige en tur ud og vende. Blev noget overrasket over HVOR lidt plads der egentlig er. Men på med vanten og ind igen. Svaret vil foreligge i løbet af 2 uger..... TO uger - gad nok vide om de er klar over, hvordan det føles at vente SÅ længe..
Var indlagt på psyk. i 3 mdr. for 7½ år siden, og min hjerne er aldrig kommet til at funke igen.
Gik til lægen for at få en henvisning til arbejdsmedicinsk for at få tjekket om det evt. kunne være mit tidligere arbejde jeg har taget skade af. Han sendte mig til DT - mente jeg var depressiv - AARGH - jeg bliver så tosset, alt bliver psykisk når fårst man har været indlagt.
Men da jeg kom på DT, havde psykiatren såmænd allerede sendt en henvisning til MR, og mente i øvrigt ikke jeg var depressiv :). Men var også en NY psykiateren, den gl. var ikke lige min kop the, havde mødt ham under min indlæggelse. Men han er nok gået på pension :).
Jeg har nu fået "bevilliget" mit eget værelse - glæder mig sådan. De støre døtre flyttede hjemmefra i juni og august, og deres værelser blev omdannet til soveværelse og kontor. Men nu kan manden min, flyttet sit kontor, hen på sit værksted og så får vi jo 1 rum i "overskud".
Så nu leder jeg efter den perfekte stol, ved lige hvilken det skal være - bliver skønt at indrette derinde. Kan ikke tåle støj og uro, og det er sq* svært at undgå med 3 unger i huset. Så det skulle jeg have haft for mange år siden, ville helt sikkert have gjort alles liv lettere. Har været svært for dem ikke at kunne larme, høre muske, grine og gør det alle andre gør. Så har jeg tysset, skældt ud og nogle gange gået helt i spåner.
Er svært når eneste mulighed man har er at gå i seng, det vil jeg ikke, så føler jeg mig da rigtig syg og "Maud"agtig (har selvfølgelig været nødvendigt ind imellem).
Men NU får jeg det , og jeg glæder mig.
Manden min har lovet mig et længe ønsket fotogarfiapperat, så nu går jeg bare og venter på det rigtige tilbud viser sig og SÅ slår jeg til. Så interessern er ganske ny. Har kigget på noget kursus, men er bange for det er alt for meget info. på 1 gang for mig at kaperer, så må vist bare kaste mig ud i det.
Min søde mand har også skaffet en drejeskive og ler remedier, og er ved at indrette et hjørne af værkstedet bare til mig :). Så dette bliver også ganske nyt. Var totalt opslugt at at lege med ler under min indlæggelse, da jeg blev klar nok til det, så håber at blive ligeså opslugt igen.
Af strikketøj har jeg et valmuesjal liggende, det har været 2½ år undervejs, men tror det skal være færdigt i år. Det er nemlig lige gået op for mig, HVORFOR det ikke bliver færdigt.
Vi havde også en søn for 11 år siden, som vi mistede ved vuggedød 14 mdr. gammel. Han blev født 13. juli 1999 og døde 16. september 2000.
På hans 9 års fødselsdag tog vi til Fanø, hvor jeg købte det skønne sjal. Jeg havde da gået hjemme i 6 uger. Var så frygtelig stresset over mit flexjob, at jeg intet kunne.
Dagen efter bliver jeg vækket af en grædende mand. Min unge, charmerende, sucessrige, oneofakind chef er død i en motorcykelulykke dagen inden, altså på sønnens fødselsdag. Det slog mig fuldstændig ud - havde det som var han min lillebror. Så efter at være på vej tilbage, blev jeg sendt til tælling igen. Sørgede, både over ham, og min lille søn igen. Hele processen om igen.
Så, jeg har jo tænkt i mit stille sind, det er derfor det skide sjal ikke bliver færdigt - der hænger sådan et dårligt minde sammen med det. MEN, nu er det så gået op for mig, at jeg simpelthen har for svært ved at huske, og det derfor er næsten umuligt for mig at strikke det sjal. Der er ikke to ens pinde, og man skal være vågne og hele tiden være obs.
Med min nye indsigt, håber jeg at få det færdigt i 2011.
Håber I har en herlig week-end derude :).
/Helle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar