mandag den 7. marts 2011

Mindsten fylder 8....

i dag - og sikke en vejr.
Morgenvækning på sengen med sang, flag og gaver - men en underlig morgen uden de store hjemme til at stemme i - lidt vemodigt faktisk.

Hun blev glad og er en ren fornøjelse at give gaver, da hun stadig gerne vil have strømpebukser og undertøj :).


Mindsten og katten, der er ligeglad med gaver men vil kæles for.

Eftermiddagen byder på besteforældre og søstrebesøg OG gaver *SS*. I aften tager vi i Lalandia og bowler og spiser.

Fredag aften var ren hygge med de store og X-factor - de blev glade for de nye bøger - og er helt oppe over den nye livsstil. Mellemsten har fået en energi hun ikke har haft længe - har spist rigtig meget toastbrød og crapmad før.

Maleren havde lidt tømmermænd lørdag, men kastede sig over rengøringen efter en omgang omelet og bacon.
Herrefrokosten fredag aften var ikke det helt store  hit - der manglede kvinder ;). Havde vi talt om inden, og ganske rigtig, hvad er en herrefrokost uden kvinder.
En kvindefrokost derimod uden herrer - det duer - vi danser og synger og skaber os igennem - åehm, måske jeg skal tale for mig selv her ;).

I går gik maleren så ombord i baggangen - det er i morgen 7 år siden vi startede på køkkenet. Ja altså det er færdigt - men baggangen skulle så laves efter køkkenet - og det er så der vi er nået til nu.
Dengang vælede jeg vægge og skorsten og et massiv muret "ildsted" og kørte ud i trillebør, det tog lige nogle dørkarme, at køre fra køkken, gennem baggang og ud.
Der kom en dør i med noget glas så der kunne komme mere lys ind i køkkenet - men den er kun malet på køkkenside.
Så alt i alt - ser det hæsligt ud - men hvilken fryd det så bliver nu, at vaske sit tøj i noget der er i orden :).
Huset er fra 1872 - så der dukker jo altid overraskelser op undervejs - men ikke denne gang (forhåbetlig), da vi havde gulvet oppe og væggende er nye fra dengang vi flyttede herud.

Set fra køkkenet:

Set fra den anden ende ;):

Så nu er han i gang - og inden længe sikkert også færdig.
Jeg fik bestilt tapet - hvilket var noget af en opgave. Faldt over noget for flere år siden, så det var noget af en kunst at finde - men dette skal pryde baggangen.


Det meste af søndagen gik med udluftningshul til tørretumbler og diverse indkøb (og bytning) af dimser til afløb på vaskemaskinen.
Men nu virker det igen. Han har vasket noget i dag.
Jeg troede det var kattene der var på taget, men da jeg kom ud i baggangen ser jeg, maskinen har flyttet sig. Den springer rundt når den centrifugerer jo - håber ikke den har rykket alt det nye afløbshejs i stykker.
Men sådan ser der så ud i dag

Jeg fik kørt alle mine korn og sukkervarer over til min mor. Bagt nyt "rugbrød" (lørdag) - chokolademuffins - jordbær syltetøj.
Tømt brød og kartofler ud af fryseren, og den lille i køkkenet gjort fri for den værste is - det voksede helt ud af den :s.
Jeg fik næsten 20 sylteglas, jeg jeg tømte køleskab og spisekammer for alt det vi ikke længere skal spise - eller det der var blevet for gammelt.

Nu står dagen så på morgen bad, og afhentning af ælsten der skal til kiropraktor i dag igen.
Ha' en skøn dag derude i solskinslandet :).

Ingen kommentarer: