mandag den 14. marts 2011

Så er retssagen....

overstået, var en ubehagelig oplevelse for hende.
Vi ankom 13.15 og skulle først være der kl. 14.00 - så vente vente. Hendes ven (der blev overfaldet), hans far og advokat blev kaldt ind kl. 13.25 - hvor vi af en kvinde får besked på de er 15 min. forsinket, så hun skal jo så først ind kl. 14.15.
Darn tænker vi - men der er blade og de er NYE. Så vi må have set sjove ud i ansigterne (3 stk.) da hun kommer ud og indkalder mellemsten. Nu er kl. 13.40 - 5 min senere er hun ude igen.
Vi sidder og småhvisker om hvordan det var gået, da kvinden atter kommer ud og kalder et navn - øh, der er kun os 3. Hun kigger så på mig - næh jeg er mor - så på ældsten - næh hun er søster.
Nu går hun så i gang med at lede efter hende de skal have ind som næste vidne. Os bagefter i rask trav - vi kan nemlig få penge for ulejligheden - 80 kr. sørme, og 2,20 pr. km i kørepenge - i alt 300 kr., hvor heldig har man da lige lov at være.
Så vi forstætter samme vej, mens hun pisker rundt fra kontor til kontor. Så slår det mig - vi er jo på vej ud - 15 min. FØR hun overhovet var bedt om at komme. Jeg får indfanget hende (ved ikke om hun er advokat, dommer oder was) - og så ser hun lyset, og fatter langsomt HVORFOR næste vidne ikke er dukket op endnu.
Vi udfylder papirer og går, og ser på vejen vidnet dukke op - hun har været kæreste med voldsmanden, er bange for ham, så mellemsten regnede ikke med hun turde komme.
Videre går vi, lukker de store døre op ud til friheden - og aarrghh - her står han så, lige uden for døren og ryger. Det giver et sug i maven på os alle. Han står og hygge sig med en medanklaget (der var 2 andre anklaget i andre af hans 3 sager, så dette var den ene af de medandklagede), ryger, mens de bliver overvåget af 2 betjente.
Os over i bilen og afsted - mellemsten var lidt rystet over hele oplevelsen. Men det fik vi gjort noget ved - nogle timer i storcenter, og så skvattede hun i søvn på bagsædet da vi kørte hjem igen.

Nu håber jeg så dette var punktummet i denne sag - at han bliver udvist og hun ikke skal møde ham igen.
Jeg har altid været overbevist om at uretfærdighed skal man kæmpe imod - men efter min egen oplevelse, så er jeg ikke længer så sikker. Når nogen er blevet uretfærdigt behandlet, så har jeg været parat til at miste mit arbejde for at bakke op, er blevet fyret for at holde på mine rettigheder sammen med 10 andre i en anden sag - osv. i den dur.
Med de oplevelser og den erfaring jeg har i dag, så er jeg mindre sikker. Den mand jeg vidnede imod, havde nosser til at true en lokal betjent - han gjorde det da betjenten var i civil og der ikke var vidner - dum er han ikke, psykopat vil jeg mene.
Så jeg er bange for min retfærdighedssans er svækket efterhånden, og at den del af min personlighed er forandret. Men uretfærdig hed kan jeg stadig ikke klare, og vil kæmpe, men nu kun hvis min familie og venner ikke lider overlast.

Men vi fik en god dag bagefter, og jeg købte denne her
så jeg er bare SÅ klar til at indtage driverhuset (min har dog sort bånd - men er også fra H&M til 80 kr).
Kom også til at købe en poncho, har kigget så længe, og nu var den der - har set mange, men ville ikke give det de kostede - denne var billig. Caffe latte - uden sukker fik vi, tjoooo - er nu bedre med kaffen her hjemme, den er med fløde ;).

Inden jeg tog afsted, spiste jeg tidlig middagsmad - og jublen ville ingen ende tage - det "rugbrød" jeg fik bagt er intet mindre end fantastisk. Det smager grangiveligt som rugbrød, og uden (meget få) kulhydrater - så bliver det sq* da ikke bedre :)

Maleren har lige fået til aftensmad, og han er helt enig - så nu håber jeg bare mindsten (som ligger her i fifaen med høj feber - ØV) også kan li' det. Opskriften finder du her - yoghurt og nøddebrød.

2 kommentarer:

Winnie sagde ...

Det glæder mig, at det er vel overstået. Nu håber jeg, at I får fred for sårn nogen banditter !

HelleV2 sagde ...

Tak - ja, håber det var det. Venter på, hvad dommen bliver - skal nok skrive det når den kommer.