torsdag den 10. februar 2011

Åh jeg sulter....

det er da helt vildt. Startede i går med sulten, og det fortsætter i dag. Er nu gået ind i min 5. Nupo uge, syntes nok jeg burde være hærdet nu. Har spist 1½ pakke Gajol, sukkerfri naturligvis ;) - 1/5 plade 87% chokolade - en "sund" bar, og det fortsætter.......altså sulten. Er bange for det er cigaretterne der spøger - at det er det jeg mærker - syntes faktisk det ligner hinanden.

I dag har jeg været på "genbrugsen" - ledte efter noget til at putte på mine stolesæder - de gør ondt i røven. Ved ikke lige hvad det er jeg leder efter før jeg falder over det, sådan er det tit.
Nøjs der stank af cigaretter det ene sted (der er 4 i byen) - ikke så jeg tænkte WaUW jeg må ryge - men fuck hvor det altså stinker. Jeg har altid haft en super sentitiv næste, og har altid kunnet lugte "mig selv" når jeg har røget, og har altid syntes det stinker.
Måske jeg kunne bliver "parfume dufter" - der må da også være en grund til jeg har fået så stor en næste *GG*.

Så 2 kommoder - men "mangler" vi jo ikke - har masser af gl. umalede møbler - men søde var de.

Bladdag er det - så købte blade og har så hygget mig med læsning. Men først efter at have støvsuget hele matriklen, og sat vaskemaskingen igang. 
Det giver sådan en fornemmelse af at "gøre" noget når den kører :). Tennisalbuen er altså ikke vild med at støvsuge, håber den bedre kan lide gulvvask.

Har besluttet at NU overtager jeg rengøringen og systematiserer det, som et helt nyt tiltag. Så i morgen står den på gulvvask :O - husker ikke hvornår jeg sidst har vasket gulve - men manden min (maleren) købte en ny gulvvasketing sidste uge - så håber det går som en leg i morgen.
Tydeligt tegn på jeg har fået det bedre, så jeg må bøje mig i støvet og sige - JO jeg har en depression igen.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke - men enten har jeg et meget kreativt barn - eller også er det forstadie til en "clutter" som de viser på TV3 om onsdagen :O.
Tror dog det er kreativiteten der gør sig gældende - mellemsten "fejler" nemlig det samme.



Sådan her ser der ud allerede 4 dage efter sidste oprydning og rengøring - og så ser man slet ikke alt det udenfor billedet.

I går brugte jeg lang tid på at tulle rundt i blogland - nøjs det er KÆMPE stort. Læser nogle steder henvisninger til diskussioner der har fundet sted i "blogland". Så bliver jeg helt bekymret, er det nu noget jeg skal kaste mig ud i - altså "bloglandet". Et land, hvor der findes regler jeg slet ikke aner noget om endnu. Hvis jeg holder mig hjemme på matriklen, så gør jeg jo ikke noget "galt" - men gider jeg nu også det.....
Nej, jeg vil jo ud og mærke hvad der foregår på den anden siden af hækken - møde nye mennesker igen - og finde en ny mening med det hele.
Så til en start har jeg knaldet et ansigt på bloggen - uha det er grænseoverskridende, mellemsten fik også lov at "kigge med" i går.
Nu vil jeg så også kaste mig over at bliver "fast læser" på nogle blogs - ved ikke hvad dette inderbærer - men har fundet ud af det vist er en meget lettere måde at gøre det på, fremfor at lægge dem under favoritter. 

I aften er det venindebesøgs aften - kan mærke jeg har meget mere overskud til det nu - er jo skønt.

Så smuttede den sidste ½ pakke Gajol :O.

Ingen kommentarer: